HAMphone er et helt nyt koncept som giver radioamatører mulighed for at kombinerer radio og telefon.
HAMphone er et dansk koncept som er blevet til mellem vestjyske radio amatører med EDR Hurup afd. som base for projektet.
Systemet er bygget op om VOiP systemet som mange allerede kender fra IP-telefoni via deres internet udbyder. HAMphone kombinerer denne kendte teknik med bl.a. radioer og repeatere på en indtil nu uset måde blandt radio amatører.
Målet er at skabe et system som giver 100% realtime kommunikation mellem brugerne og derved undgå de forsinkelser som ellers er kendt fra andre systemer.
HAMphone systemet giver som en bonus også bruger mulighed for at installere særlige telefoner, eller computer software som giver brugeren adgang til systemet også uden brug af radio. Derved kan radio amatører ved hjælp af en simpel telefon kontakte andre radio amatører enten ved at ringe direkte til deres telefon/computer, eller ved at ringe til en repeater, eller gateway og derefter kalde modparten.
Hele systemet er opbygget på freeware software og surplus dele, altså dele som bruges i den professionelle verden. Dette giver adgang til udstyr til små priser, enten brugt eller nyt. HAMphone er p.t. et dansk projekt, men det er vores mål at få udbredt servere over hele verden, og dermed også udenlandske brugere.
Denne webside vil i den kommende tid blive fyldt med masser af information omkring systemet, lige som der vil komme vejledninger i opsætning af masser af udstyr.
Du har mulighed for at se en præsentation af HAMphone her: hamphone.pdf